Ren Lykke | Vådbørste til kroppen | Egetræ
329,00 kr.
5 på lager
- Beskrivelse
- Materialer
- Anvendelse
- Levering
Med Ren Lykke vådbørste får du alle de gode egenskaber fra tørbørsten samtidigt med, at du kan børste dig under bruseren. Det gør det dejligt nemt at indkorporere selfcare i dagligdagen, og har du ikke prøvet en børste til kroppen før, kan du godt glæde dig. Vådbørsten er en “2-i-1”, da du samtidigt med vådbørstning kan bruge en hårkur eller en ansigtsscrub, så man bruger tiden i badet fornuftigt og med fokus på en lækker oplevelse. Det gode ved kropsbørstning er, at når du børster hele din krop, giver det også positive resultater til din hud i ansigtet.
Tip! Du kan også bruge vådbørsten udenfor badet som en tørbørste.
Rengøring:
Pas godt på din vådbørste på denne måde… Da vådbørsten anvendes i badet og der kommer døde hudceller på, er det en fordel for vådbørstens levetid at rense den en gang imellem med vand og lidt opvaskemiddel. Derudover er det en god idé at tørre den og derefter efterlade den et tørt sted med hårene opad eller hængende på en knage. Undgå at vådbørsten står ovenpå hårene på et vådt og fugtigt badeværelse.
Forventet levetid 6-12 måneder, ved korrekt pleje.
Tip! Smør rigtig gerne din vådbørste ind i ganske lidt olie, så du undgår at træet giver sig og slår revner. Revner kan forekomme, da det er naturmateriale. Det gør intet for selve børstens effekt.
Start med at børste din hånd og håndflade. Hvert nyt sted du påbegynder børstning, anbefaler vi, at der børstes med 10 strøg eller mere. De område hvor du oplever at have ekstra behov for børstning, kan du med fordel børste flere gentagelser. Vi anbefaler altid lange, lige strøg i opadgående retning. Du kan også børste mange korte strøg på de ekstra udsatte områder for en intensiveret effekt.
Børst derefter med lange strøg op ad armen hele vejen op til skulderen Husk også at børste forsigtigt under armhulen, da du herved stimulerer lymfesystemet under armene. Børst fra skulderen og ind imod brystet. Huden i dette område er ekstra fin og sart, og derfor skal du tage ekstra hensyn her.
Børst derefter tilsvarende under din fod i samme side - omhyggelig børstning af fødderne er vigtig, da der sidder mange nervebaner under fødderne, som stimuleres af børsterne og strøgene. Børst op af skinnebenet og videre op på lår og balder. Børst din balde opad mod lænden og så langt op på ryggen, du kan nå.
Du børster på samme måde den anden side. Afslutningsvist kan du børste din mave og underliv i opadgående, lange strøg eller du kan lave cirkulære bevægelser med urets retning, når du holder børsten på maven. Dette stimulerer peristatikken og fordøjelsen. Nakken kan også være et dejligt sted at børste for at igangsætte blodcirkulation og for at løsne op for eventuelle spændinger, du måtte have i dette område. Børst først opad, og derefter nedad nakken.
Håndtaget er i økologisk vævet bomuld.
Hårene er en blanding mellem agaveplantefibre og cruelty free mankehår fra heste. Mankehårene bliver kun klippet i forbindelse med at manken skal klippes til. Ingen heste lider overlast i processen.